Menu
03 nov

Hvad skal jeg vælge og hvordan?

IP Netværks løsning

Vælger du at købe en IP løsning, så skal du bruge netværkskabler mellem dine kameraer og din optager.

Se skitsen ovenover. Du kan med en IP løsning vælge at trække et kabel fra optageren og ud til hvert kamera. Derudover kan du også trække et kabel ud i den anden ende af huset og med en switch splitte til flere kameraer. Dette gør installationen noget nemmere.

Hvis du vælger at trække kabler fra optageren og ud til kameraet, så skal du sørge for at optageren har POE udgange. POE betyder Power Over Ethernet (strøm via netværkskablet). På den måde bliver kameraet både forsynet med strøm og videosignal.

CVI løsning

Vælger du en CVI løsning, så skal du bruge koaksial kabler (de ligner meget et antennekabel) mellem dine kameraer og din optager. Denne løsning er den nemmeste selv at installere fordi du har billede på dit system med det samme du sætter kablerne i optager og kamera.

På skitesen herover svarer det til de 3 kameraer til venstre. Der SKAL trækkes et kabel ud til hvert kamera fra optageren. I vores koaksial kabler er der også 2 strømledende kabler, så du med et kabeltræk har både strøm og videosignal. Du tilslutter koaksial kabel direkte i optageren og de strømførende (12V) kabel tilsluttes en strømforsyning.

Wifi løsning

Vælger du en wifi løsning, så er der mange forbehold. Du kan ikke altid regne med de rækkevidder som producenterne foreskriver. Billeder / film er meget tunge data og er derfor ikke så nemme at flytte via wifi som almindelige data. Vi anbefaler derfor altid en kablet løsning for at sikre stabile billeder.

Derudover skal du huske, at selv et wifi kameraer skal have strøm og dermed et kabel.

Et godt råd: Brug ALTID en kablet CVI eller IP løsning hvis du har mulighed for det.

Internetopkobling, se med udefra

Du kan med alle vores løsninger følge din videoovervågning på en smartphone, tablet eller fra din pc.

Det kræver at du kobler din videooptager til dit internet. Fysisk sætter du et kabel imellem din optager og din router (se skitse ovenover). Du skal sørge for at give din optager en ledig IP adresse på dit netværk. Hvis dette allerede er “sort snak” for dig, så skal du nok alliere dig med en der ved bare lidt om netværk, da denne del af installationen er den mest komplicerede.

Når du har givet din optager en ledig IP adresse på netværket, så kan du på mange af vores løsninger scanne optagerens QR kode med den applikation som følger med vores udstyr. Herefter har du billeder fra din videoovervågning både på din tur rundt i Danmark, men også på ferien på Mallorca!

Hvis ikke udstyret tilbyder scanning af QR kode, så kræver det at du får en fast ip adresse på dine router og derudover får åbnet 3 udvalgte porte i din router. Du skal herefter lave en portforwarding (dette plejer teleselskabet at gøre). Vær opmærksom på at nogle teleselskaber tager penge for den del.

 

 

 

Tilbage til toppen
X